Reviews (DK)

Copenhagen Jazz Festival 2018, del 1

AUTHOR Jakob Wandam DATE 23. juli 2018

Tekst: Jakob Wandam (Bluesnews.dk)

Årets Copenhagen Jazz Festival fandt sted fra den 6. til den 15. juli. Med et program, der indeholdt mere end 1.000 koncerter, var der plads til god genremæssig spredning.
Bluesnews.dk var med og gik naturligvis efter de mere bluesorienterede optrædener.

Selv med sigtekornet indstillet på blues var det imidlertid nødvendigt at træffe nogle svære valg. Bluesnews.dk forsøgte dog at få så meget forskelligt med som muligt.

Wave Blues Band

Wave Blues Band
Foto: Jakob Wandam

Bluesnews.dk startede jazzfestivalen på Caféen Skjolds Plads på Nørrebro, hvor københavnske Wave Blues Band oprindeligt var programsat fredag kl. 19. Koncerten var imidlertid blevet rykket frem, så da Bluesnews.dk ankom kl. 18.30, var den allerede i gang.

Og man skal ikke lade sig narre: Det var faktisk en håndfuld ganske dygtige musikere, der swingede sig igennem to sæt på Skjolds Plads. Særligt Bjarne Nygaard Hansen gjorde et godt indtryk med sit guitarspil, der havde en pragtfuld tone og fandt en fin balance mellem smagfuld, single-note jazzguitar og lige en tilpas mængde blues-råstyrke.

Per Mørch Jensen
Foto: Jakob Wandam

Også Erik Pape på elklaver og –orgel var virkelig en fornøjelse at høre, når han rullede sig ud i sine medrivende soloer uden at overspille sin rolle. Rytmesektionen – Per Mørch Jensen på bas og Finn Hagested på trommer – lå lidt vel højt i lydbilledet, om end det indimellem faktisk var meget klædeligt med en bas, der kunne høres.

Wave Blues Band har stille og roligt bevæget sig fra deres udgangspunkt i Chicago blues og hen imod swingjazzen. Det er et spektrum, de befinder sig godt i, og det jazzprægede udtryk klæder dem godt. Ikke mindst Linda de las Mercedes’ stemme står sig rigtig godt i den jazzede ende af repertoiret, hvor f.eks. ”My baby just cares for me”, ”It don’t mean a thing” og Billie Holidays smukke ”God bless the child” var højdepunkter.

Sidstnævnte blev spillet med en fed bluesguitar-intro og stemningsfuld, Hammond-agtig lyd fra Erik Papes orgel.

Bjarne Nygaard Hansen
Foto: Jakob Wandam

Koncerten var komponeret, så den ligesom bandet selv startede i primært jump-orienteret blues, hvor især B.B. King tydeligvis var en favorit med numre som ”Help the poor”, ”How blue can you get?” og ”I love the life I live”.

Efterhånden blev jazz-koncentrationen i sætlisten større, først med rhythm & blues-numre som ”(Get your kicks on) Route 66” og ”Gee, baby, ain’t I good to you?” og sluttende med bl.a. Jimmy McHugh/Dorothy Fields-sange som ”Exactly like you” og ”On the sunny side of the street”.

Alt i alt fik man indtryk af et gennemtænkt og velgennemført koncept for Wave Blues Bands optræden, uden at det på nogen måde gik ud over den smittende glæde ved musikken, som er så vigtig i en live-sammenhæng.

 

CD anmeldelse: Wave Blues Band: Recorded live

AUTHOR Jakob Wandam DATE 12. januar 2017

Af Jakob Wandam (Bluesnews.dk)

Wave Blues Band er et københavnsk bluesband, som har eksisteret siden 2012. Bandet albumdebuterede i 2014 med en live-cd, der bar bandets daværende navn, Wave Blues Project. Nu har Wave Blues Band udgivet endnu et live-album, denne gang med den ligeledes passende titel Recorded live.

Indspilningerne stammer fra en koncert i november 2016 i Kulturhuset Pilegården i Brønshøj, hvor Wave Blues Band har spillet flere gange. Bandet består af forsanger Linda de las Mercedes Hindberg, Bjarne Nygaard på guitar, Erik Pape på tangenter og en rytmesektion bestående af bassist Per Mørch Jensen og trommeslager Finn Hagested.

Cd’en består udelukkende af covernumre, og repertoiret er fra den jazzede, swingende ende af bluesspekret. Det passer godt til Linda de las Mercedes’ stemme; hun er ingen Koko Taylor eller Big Mama Thornton, men har lysere klang og en mere jazzet tilgang til fraseringerne. Bandet følger fint trop i denne stil, hvilket fungerer særlig godt på T-Bone Walkers ”Stormy Monday”, hvor samspillet mellem Bjarne Nygaards bløde, swingende guitarspil og Finn Hagesteds jazzede trommer er en fornøjelse at høre. Også afslutningsnummeret, Bobby Troups ”Route 66” (oprindeligt indspillet af Nat King Cole med hans King Cole Trio i 1946), swinger godt med Erik Papes klaver i en central rolle.

Inden da får vi bl.a. en række sange fra B.B. Kings repertoire: ”Everyday I have the blues” (oprindeligt vistnok af pianisten Pine Top (1935), men mest kendt med B.B. eller Count Basie Orchestra feat. Joe Williams (begge 1955)), ”Help the poor” og ”Get off my back”.

Desuden giver Wave Blues Band deres versioner af Johnny ”Guitar” Watsons ”Don’t touch me” og Percy Mayfields ”Lost mind”. Begge kunstnere placerede sig lige som B.B. King i krydsfeltet mellem jump blues, Chicago blues, swingjazz og rhythm & blues, og det er altså også her, Wave Blues Band befinder sig bedst. Længst fra bluesidiomet kommer de med en udgave af standarden ”My baby just cares for me”, men også den passer glimrende ind i Wave Blues Bands samlede lydbillede.

Recorded live bryster sig af at være ”a live recording with no edits and overdubs”, og rent lydteknisk har den da også et lidt råt præg – trommerne er f.eks. ofte mikset lidt vel højt. Men der er nok heller ingen tvivl om, at udgivelsens primære formål er at give et indtryk af Wave Blues Band som et orkester, der er klar til at lade sig booke og komme ud og underholde – en visitkort-cd eller måske en souvenir til dem, der har oplevet bandet live (cd’en sælges via mail info@wavebluesband.dk).

Som sådan får Wave Blues Band bevist, at de behersker formen og kan underholde. Det kunne være interessant at se, om de også kunne tilføje tilføre den swingende rhythm & blues noget nyt i en studie-setting med nyskrevet eller mindre kendt materiale. Lad det hermed være en opfordring!